Liv i haven – Lev i haven

 

Planternes fotosyntese bruger solens energi, vand og CO2 og omdanner det til ilt og energi

Dit bidrag til miljøregnskabet

Havens Dag vil gerne i år sætte ekstra fokus på det faktum, at alle vi med planter giver en hånd med, når klodens CO­2 regnskab gøres op. De mange vedagtige planter – og i særdeleshed træer, er nemlig vigtige medspillere, når atmosfærens stigende indhold af CO2 skal nedbringes.

Fotosyntesen er den proces, hvor de grønne dele af planten optager sollyset, optager CO2 som sammen med vand omdannes det til ilt og kulstofforbindelser, som planten kan vokse af. Derved oplagres atmosfærens CO2 som byggesten i planternes celler. De urteagtige planter udfører også fotosyntese, men da de også indgår i en nedbrydningsproces, udgør deres bidrag stort set ingen ting.

Vidensdeling

Der er så meget nyttigt at lære af naturen, og den er lige udenfor din dør, hvis du blot zoomer ind. Tissemyrerne samler materiale til deres bo, fuglene finder strå til deres reder og regnormene nedbryder planteaffald og giver jorden næring. Det meste kører i en helt fantastisk cyklus, hvor hvert led er vigtigt for at økosystemet virker. Naturen og haven er vigtigt for klodens eksistens.

Det nytter derfor ikke at sprede granitskærver ud, for det levner ingen plads til dyr og insekter. Jorden skal plantes til med træer, buske, stauder, roser, bunddækkende planter, etårige blomster, stedsegrønne planter, slyngplanter og krydderurter.

Brug efteråret til at få plantet haven til, så du også er med til at booste jordklodens insektliv og nedbringe CO2 niveauet i atmosfæren. Køb planterne i dit lokale havecenter, hvor de fleste planter har rejst ganske kort – for planterne er ofte produceret i danske planteskoler.

Hvem vil du dele din have med?

Din mand eller kone, dine børn og børnebørn, naboerne og dine bedste venner. Flere og flere deler også deres have med ”venner” på de sociale medier. Her deles dagligdagens blomster, planter og gøremål til stor inspiration for alle dem, der er følgere.

Mange nyder at skabe liv i haven med hønsehold, kaniner, huskatten eller hunden. Haven danner også hjemsted for et stort spekter af forskellige fuglearter, der både synger, spiser, drikker og sørger for nye generationer.

I haven er der også insekter. Bier af forskellig slags, sommerfugle med smukke vinger, sværmere, guldøjer, mariehøns, bænkebidere, ørentviste, myg og en hel masse mere. Haven er et økosystem, hvor planterne spirer og gror, danner levemuligheder for insekter og skaber ly for eks. fugle og pindsvin. Alt det liv kan du med stor glæde leve i og med.

Hvor skal vi sove i nat?

Hvorfor ikke slå dig ned i haven? Bind en hængekøje ud mellem to træer, byg en shelter eller lav en seng af pallerammer. Mulighederne er mange, og især i varme somre er vi mange, som helst vil tilbringe nætterne i den kølige nat. At ligge og kigge stjerner mens søvnen tager over for at vågne ved solopgang, hvor fuglenes sang blidt vækker kroppen.

Vi lever i et fantastisk land, hvor årstiderne giver os mulighed for at opleve naturen og haven det meste af året. Flyt ud i haven og kom tættere på den natur, der er så vigtig for os alle. Byd lyde, lugte og smage ind i dit liv. Undlad at gøre børn og børnebørn naturforskrækkede. Kig på dyrene og gør naturen naturlig, så de ikke bliver skræmte, når insekterne lander på armen eller kravler henover de bare tær.

Sørg for at plante haven til med mange forskellige planter. Artsdiversiteten er vigtig, og dejligt er det da også, når haven ikke blomstrer på én gang, men kan nydes hele året rundt.

Kom til Havens Dag og få inspiration og vær med i konkurrencer
Traditionen tro byder en række af de danske havecentre op til leg og god stemning, når det er Havens Dag d. 8. september. Her kan du opleve forskellige events, deltage i konkurrencen om fine præmier til haven og selvfølgelig få en snak med de rare gartnere.

Den landsdækkende konkurrence med flotte præmier trækkes blandt alle de deltagende havecentre og offentliggøres d. 11. oktober. Alle vindere vil blive kontaktet direkte.

 

Find det nærmeste havecenter, der deltager i kampagnen på www.havensdag.dk.

Yderligere oplysninger fås hos Per Boisen Andersen, Danske Havecentre på telefon: 66 17 44 89 eller e-mail: pb@danskehavecentre.dk Se også: www.danskehavecentre.dk

Download pressemeddelelsen som wordfil
Download billedet i fuld opløsning