Viftebladet løn

Acer japonicum ’Aconitifolium’

Ønsker man en lille, nærmest minatureformet japansk løn, er viftebladet løn et godt bud. Den etageagtige grenbygning giver træet et japansk udseende. Bladenes farve skifter flere gange. Når bladene folder sig ud om foråret, er de i sarte bronzefarvede nuancer, som langsomt skifter til lysegrøn hele sommeren igennem. Om efteråret skifter bladene til lysende brunrød inden de falder af træet. Blomsterne på denne løn er meget opsigtsvækkende. De kan ses, lige før bladene springer ud som purpurrøde i april-maj måned. Plant viftebladet løn et beskyttet voksested og i jord, som ikke er for fugtig.

 acer_japonicum_aconitifolium

jpg Download højtopløseligt 5.99 Mb

jpg Download lavtopløseligt 176.40 Kb