Til Redaktionen
August 2006

PRESSEMEDDELELSE

Plant et rum

En af hemmelighederne bag en spændende og charmerende have er bevidst udnyttelse af rumvirkning. På Havens dag søndag den 10. september kan du få inspiration og nye ideer til, hvordan du selv kan indrette din have med afvekslende haverum. Havens rum er nemlig tema for Havens Dag 2006.

Det kan godt blive lidt kedeligt, hvis hele haven kan overskues med et enkelt blik. Hvor-for så i det hele taget besvære sig med at gå ud i hjørnerne? Nej, så er det anderledes spændende at færdes i en have, hvor gode kig, hyggelige kroge og overraskende perspek-tiver udforsker nysgerrigheden, så man lige er nødt til at runde det næste hjørne for at se, hvad der gemmer sig bag det.

En sikker vej til en spændende have er at indrette haven, som man indretter sit hus. At opdele haven i rum, der har hver sin funktion og hver sin karakter. Et rum til afslapning, et til kokkerier og et til leg for eksempel. Resultatet bliver ikke alene en spændende have, der giver lyst til udforskning, men også en charmerende og individuel have, der afspejler din helt egen stil. Samtidig giver opdelingen mulighed for at lege med stilarter og farve-holdninger, uden at det ødelægger helhedsindtrykket og kommer til at se rodet ud.

Havens rum skabes af grønne vægge, der giver nye vinkler, hyggelige kroge og gode kig. Du kan bruge mange forskellige planter og plantetyper, når du planter grønne rum. Tradi-tionelle hækplanter er oplagte at bruge på kryds og tværs inde i haven. Du kan benytte blomstrende buske som rumdelere, du kan dele op og vise vej med lave hække af lystigt blomstrende stauder eller buksbom klippet stramt i facon. Du kan lade slyngplanter klæde et hegn eller en pergola i grønt og få grønne havelofter med i købet. Mulighederne for at skabe grønne vægge i haven er nærmest uendelige.

Havens Dag er alle tiders anledning til at komme i gang med at gøre haven endnu mere spændende. Havecentre og planteskoler over hele landet er fyldt med inspiration og gode ideer – og med alle de planter, du kan drømme om. Havens Dag markerer nemlig samti-dig, at årets bedste plantetid er begyndt. Så tidspunktet bliver ikke bedre, når det handler om at realisere dine havedrømme.

Havens Dag giver dig også en mulighed for at vinde flotte præmier. I idé-nyt finder du en kupon til en landsdækkende Havens Dag konkurrence, hvor hovedpræmien er et Juliana Jubilæum drivhus til en værdi af kr. 9.194,00.

Havens Dag arrangeres af Danske Havecentre, Dansk Planteskoleejerforening og Dansk Staudegartnerforening. Yderligere information findes på hjemmesiden www.havensdag.dk, hvor det også fremgår, hvilke planteskoler og havecentre, der delta-ger i arrangementet. Havens Dag Udvalgets sekretariat kan kontaktes på telefon 66174489.

Hvis du fremover ønsker at modtage pressemeddelelser pr. e-mail, bedes du venligst sende os din e-mail adresse på post@danskehavecentre.dk